Søg
11. august 2013 ..:: Det mener ATTAC » Politisk grundlag ::..   Log ind
 ATTAC-Danmarks politiske grundlag Minimer

Politisk grundlag

For den danske ATTAC-bevægelse med baggrund i det
internationale ATTAC's platform. Den internationale bevægelse for demokratisk kontrol over finansmarkederne og deres institutioner.

Den finansielle globalisering øger den økonomiske utryghed og
forværrer de sociale uligheder. Denne globalisering om-går og
undergraver befolkningernes valg, de demokratiske institutioner og de suveræne stater, der skulle varetage almenvellet. I stedet skaber den finansielle globalisering nogle snævert spekulative mekanismer, som ene og alene afspejler de transnationale selskabers og finans-markedernes interesser.

Denne omformning af verden fremstilles som en naturlov og bruges til at legitimere angreb på borgernes og deres re-præsentanters magt til at råde over deres egen fremtid. En sådan krænkelse og afmagt giver næring til fremgang for antidemokratiske partier. Det haster med at dæmme op for denne proces ved at ska-be nye regulerings- og kontrolredskaber, både på nationalt, europæisk og internationalt niveau. Erfaringen viser med al ønskelig tydelighed, at regeringerne ikke vil gøre dette, medmindre de presses til det. Faren for et socialt sammenbrud og for politisk apati er en dobbelt udfordring, som kun kan besvares, hvis folkelige kræfter tager aktivt til genmæle.

Kapitalens fuldstændige bevægelsesfrihed, skatteparadiserne og den eksplosive stigning i de spekulative transaktioner tvinger staterne til at kappes vildt om at lokke de største investorer til sig. Over 1800 milliarder dollar (år 2001) flyttes hver dag rundt på valutamarkederne i jagten på hurtig profit, ude af sammenhæng med forholdene i produktionslivet og handelen med varer og tjenester. En sådan udvikling giver uafbrudt vækst for kapitalindtægterne på bekostning af arbejdsindtægterne, og den fører til et samfund med udbredt utryghed og voksende fat-tigdomsproblemer.

De sociale følger af denne udvikling er endnu alvorligere i u-landene og i Østeuropa, som er ramt med fuld kraft af finanskrisen, og som har måttet underkaste sig strukturtilpasningsprogrammerne fra den
Internationale Valutafond. Betalingen af den offentlige gæld tvinger
regeringerne til at skære ind til benet i de sociale budgetter og
cementerer samfundenes underudvikling. Rentesatser, som er langt højere end i de mest udviklede lande, bidrager til at knuse de nationale virksomheder, og brutale privatiserings- og afnationaliseringstiltag bliver stadig mere almindelige for at frigøre de ressourcer, som investorerne gør krav på.

De sociale landvindinger er overalt under angreb. I lande, hvor der
findes offentlige pensionssystemer, bliver lønmodtagerne opfordret
til at lade dem gå i bytte for en ordning med pensionsfonde, som indebærer, at deres egne arbejdspladser i endnu højere grad underlægges krav om umiddelbar lønsomhed, at finanskredsenes indflydelseszone udvides, og at befolkningen skal overbevises om, hvor forældet det er med solidariske ordninger mellem nationer, folk og generationer. Dereguleringen berører hele arbejdsmarkedet og fører til forringede arbejdsforhold, til flere i usikre job eller arbejdsløshed og til afvikling af velfærdsordninger.

Under foregivende af at sikre den økonomiske udvikling og beskæftigelsen har de økonomisk vigtigste lande holdt fast i deres planer om en multilateral aftale om investeringer (MAI) - en aftale, som ville give investorerne alle rettighederne og pålægge staterne alle pligterne. Under pres fra en folkelig opinion og en aktiv mobilisering måtte disse lande opgive planen om at forhandle aftalen igennem i OECD-regi, men diskussionen føres videre inden for rammerne af
Verdenshandelsorganisationen (WTO). Samtidig fortsætter USA, men også EU-Kommissionen deres frihandels-korstog, hvor der presses på for etablering af nye deregulerede handelsområder på og mellem
kontinenterne.

De fleste tandhjul i dette ulighedsskabende maskineri - ulighed mellem forskellige dele af verden såvel som i det enkelte land - kan endnu stoppes. Alt for ofte vinder argumentet om det uundgåelige i udviklingen frem, fordi der er lukket af for information om alternativerne. De internationale finansinstitutioner og de store mediekoncerner (ofte ejet af dem, der nyder godt af den finansielle globalisering) har sikret manglende omtale af forslaget fra den amerikanske økonom og nobelpristager James Tobin om at lægge en afgift på de spekulative transaktioner på valutamarkederne. Selv hvis niveauet på en sådan afgift skulle blive sat så lavt som til 0,1%, ville en Tobin-afgift give indtægter på hen ved 700 milliarder dollar om året med de nuværende transaktio-ner. Dette beløb, som hovedsagelig ville blive inddrevet af de industrialiserede lande, hvor de store finanscentre ligger, kunne gå til tiltag i kampen mod alle ulighederne, deriblandt kampen for lige vilkår for kvinder og mænd, for bedre uddannelse og fol-kesundhed i de fattige lande, for fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling. En sådan ordning har et klart antispekulativt sigte. Ordningen ville virke befordrende for opbygningen af modstand, den ville give borgerne og staterne et vist råderum tilbage, og den ville frem for alt betyde, at politikken igen fik overtaget.

For at opnå dette vil underskriverne deltage i eller samarbejde med den internationale ATTAC-bevægelse for at føre en fælles debat, udarbejde og sprede information og iværksætte fælles aktiviteter, både i deres egne lande, på kontinentalt niveau og internationalt.

Disse fælles tiltag har til formål:

- at hæmme den internationale spekulation
- at straffe skatteparadiserne
- at arbejde for en forbedret folkepension, og for at pensionsfondene investerer etisk og bæredygtigt, og at fondene demokratiseres
- at arbejde for fuld åbenhed omkring investeringerne i de
afhængige lande
- at etablere en retslig ramme for bank- og finansoperationerne,
som ikke straffer for-brugerne og borgerne - og hvor de bankansatte vil kunne spille en vigtig rolle i kontrollen med disse operationer
- at støtte kravet om almen eftergivelse af u-landenes offentlige
gæld og anvendelse af de dermed frigjorte mid-ler til gavn for befolkningerne og en bæredygtig udvik-ling, hvilket mange ser som en
afvikling af den "sociale og økologiske gæld".
- at arbejde for fair trade, herunder åbning af de rige landes
markeder for forarbejde-de produkter fra lande udenfor de riges kreds
- at sikre at det øgede konkurrencepres, åbning af de rige landes
markeder påfører de rige landes produktion modvirkes af en aktiv politik og andre initiativer for sikring af et værdigt arbejdsliv for alle

Mere generelt drejer det sig om:
- at generobre de rum, som demokratiet har tabt til
finanskapitalen
- at gå imod enhver ny afgivelse af staternes suverænitet til
fordel for inves-torernes og handelsinteressernes såkald-te "ret"
- at skabe et demokratisk rum på verdensplan.

Det handler ganske enkelt om, at vi i fællesskab må tage magten over
vores verdens fremtid.

ATTAC-Danmarks stiftende møde den 6-7. oktober 2001


    

  Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger