ATTAC-Danmark tager afstand fra Danmarks deltagelse i den globale produktion, transport og handel med våben - er vi en nation af dødens købmænd?
Vi opfordrer Folketinget til en fredsbevarende våbenlovgivning.
Vi opfordrer fagbevægelsen til at fremme etiske investeringer
For nyligt kom det frem, at de granater, som danske soldater har fundet i Irak, kan være produceret af det A.P. Møller- ejede Dansk Industri Syndikat (DISA) anlæg, som koncernen hjalp Saddam Hussein med at opføre i den periode, hvor regimet begik sine værste forbrydelser. Allerede i marts 2003 spurgte ATTAC, om ikke de granathylstre, der blev brugt til at frembringe giftgas og død for titusinder af iranere og kurdere, blev produceret af dette anlæg?
Man var bestemt ikke kræsen i 80ernes Danmark. Selv en af Mellemøstens værste despoter kunne bygge sin krigsmaskine på import fra bl.a. Danmark. Også tre af Iraks krigsskibe blev Made in Denmark.
Det viser sig at være en drøm, at et land som Danmark ikke har nogen nævneværdig andel i den globale våbenhandel. Det viser sig at være en illusion, at vi lærte af erfaringerne med det A. P. Møller ejede Riffelsyndikats samarbejde med nazi – Tyskland. Historien fra Irak er ikke en enlig svale, men kan suppleres med mange andre eksempler fra de sidste årtier. Her følger fire:
- DANSK teknik sidder i israelske F 16-fly, der bomber palæstinensere og andre civilbefolkninger.
- DANSKE skibe kan frit og frejdigt sejle kampvogne til brug i afrikanske borgerkrige som i Sudan.
- DANSKE politibetjentes håndvåben er havnet i tvivlsomme hænder i USA, Canada og i Danmark.
- DANSK skibstransport af våben og forsyninger til evt. USA -krig mod Irak aftales i august 2002
Dansk våbenlovgivning er hullet som en si og regeringens ringe interesse i at lukke hullerne er på vej til at gøre os til en nation af dødens købmænd i milliard – klassen.
Selvom danske virksomheder ikke producerer eller sælger våben direkte til lande, der er i krig eller undertrykker sin egen befolkning eller andre befolkninger, så kan salget foregå via f.eks. USA !
Selvom danske virksomheder ikke sælger våben direkte til et land, så står det danske rederier frit for om de vil sejle våben dertil fra et tredjeland.
Selvom det er ikke indlysende for de virksomheds ejere og politikere, der siger de ikke kender de konkret tilfælde – så kan eks. en støbemaskine bruges til dødbringende masseødelæggelsesvåben !
Hvor svært kan det være - at lave en anstændig lovgivning ? Herunder en absolut sortlistning af produktion, salg og transport af våben til diktaturer og illegale krige og en relativ sortlistning af varer, der forhindrer, at varer ,der både kan bruges til civile formål og krig sælges til lande, som ikke følger FN s resolutioner, international lovgivning. Det globale netværk af dødens købmænd
som både forsyner private terrorister og statsterror skal standses med alle fredelige civile midler.
ATTAC opfordrer til civil courage, græsrodsarbejde og omtanke blandt almindelige mennesker, hvis vi skal kunne være os selv bekendt og få Folketinget på bedre tanker og love
ATTAC opfordrer de mange pensionskasser og fagbevægelsen, som stiller store summer til rådighed for danske virksomheder, der gør i våben, til at spørge sig selv: om kampen for en værdig alderdom skal realiseres på krige, andres død og lemlæstelse eller på samfundsnyttige og etiske investeringer. Der er nok af opgaver og ledige hænder at tage fat i. Hvem viser vejen til et værdigt arbejde og en værdig alderdom ?
ATTAC-Danmarks landsmøde, maj 2003