Søg
25. maj 2013 ..:: Det mener ATTAC » Udtalelser » Fem skridt mod retfærdig handel ::..   Log ind
 Fem skridt mod retfærdig verdenshandel Minimer

      Vores verden er ikke til salg

 

Tirsdag den 27. maj har den danske regering indbudt en række lande til at diskutere forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder også hvad de kalder indflydelsesrige u-lande. Det vil ikke skorte på kønne ord om hjælp til u-landene til at drage nytte af verdenshandlen, men det grundlæggende formål for de rige lande i dag er at hindre u-landene i at modsætte sig de store ambitioner EU og USA har for at fremme multinationale selskabers interesser. Derfor demonstrerer vi under fem overskrifter, der alle handler om modsætningerne i dag mellem i- og u-lande i WTO:

 

1. For retten til fødevaresikkerhed – stop angrebet på bønder i u-landene

I årtier har de rige lande, ikke mindst de europæiske, dumpet varer på u-landenes markeder. Der findes utallige eksempler på, at småbønder i u-landene har mistet deres levebrød, og at den lokale fødevareforsyning kan blive bragt i fare.

 

2. Nej til toldmure mod u-landene

EU’s landbrugspolitik er absurd og umenneskelig. Et skridt mod en retfærdig verdenshandel er  markedsadgang for landbrugsprodukter fra u-landene. Afskaf støtte ordninger og toldmu-re.

 

3. Folkesundhed før patenter

Patenter på medicin er siden vedtagelsen WTO-aftalerne i 1995, blevet en fare for folke-sundheden. Vi kræver, at u-landene for mulighed for at producere og købe den medicin, de vil. Også selvom producenten har kopieret opskriften.

 

4. Vand er folkeeje, ikke privateje

EU kræver adgang for europæiske selskaber til at ”investere” i vandforsyning i hele verden. Men de senere års historie er så brolagt med eksempler på, hvor galt det kan gå, når vandet eller vandforsyningen bliver privatiseret.

 

5. Styr de multinationale

EU vil have indført regler i WTO, der skal hindre at u-landene stiller krav til, hvordan multinationale selskaber optræder. Det skal gøres sværere at kræve, at der gives et ”afkast” til det omkringliggende samfund, når de store rykker ind. Vi kræver retten til at styre de multinationale.

 

 

ATTAC-Danmarks landsudvalg, maj 2003

 

 


    

  Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger