I december lykkedes det EU at få over 30 u-lande til at underskrive en aftale om handel med varer. Aftalerne, som er indgået med såkaldte AVS-lande fra Afrika, Caribien og Stillehavet, pålægger u-landene at åbne deres markeder på vid gab for varer fra EU i løbet af en årrække. Det vil give dem store problemer med at beskytte deres egen produktion mod konkurrence fra EU, og fraværet af told vil i mange tilfælde føre til et brat fald i statsbudgetterne.

 

Yderligere 40 u-lande blev stillet over for samme krav. De takkede nej. Faktisk er den eneste grund til, at mange valgte at skrive under, at EU under forhandlingerne kom med en lang række trusler, særligt om at forringe adgangen til det europæiske marked.

 

ATTAC-Danmark tager skarpt afstand fra EU’s krav til AVS-landene, og fra de metoder især Kommissionen valgte for at få u-landene til at acceptere dem. Det er dobbelt forkasteligt, at EU bruger den slags metoder på et tidspunkt, hvor mange af u-landene har tabt terræn på verdensmarkedet.

 

I den kommende tid er det Kommissionens hensigt, at aftalerne om varehandel skal udbygges til mere omfattende ”Økonomiske Partnerskabsaftaler”. Men delaftalernes karakter, og EU’s videre krav giver begrebet Partnerskabsaftale en smag af Orwell.

 

ATTAC-Danmark vil derfor arbejde for, at det danske Folketing afviser aftaler, som er blevet til gennem trusler. Vi vil arbejde for, at de underskrevne aftaler kan både revideres og annulleres af u-landene uden politiske eller økonomiske omkostninger.

 

Et enkelt historisk tilbageblik på industrialiseringen i vores del af verden, såvel som under andre himmelstrøg, viser, at udvikling blev til under beskyttelse. Derfor må landene i både Afrika, Caribien og Stillehavet have samme muligheder i dag, som andre har haft tidligere i historien.

Vejen frem er derfor handelsaftaler, hvor u-landene gives maksimal fleksibilitet. Det koncept vil vi arbejde sammen med bevægelser hjemme og internationalt for at fremme.