Søg
21. maj 2013 ..:: Det mener ATTAC » Udtalelser » Landsmøde i stilhed og larm ::..   Log ind
 En bevægelse er født (ATTAC-Danmark stiftet) Minimer

ATTAC-Danmark stiftet

Efter en lang forberedelsestid er ATTAC-Danmark nu stiftet. Med 15
lokalafdelinger i hele landet er vi godt på vej til at blive en vigtig
brik i det politiske billede. Det pessimistiske billede, som dele af
pressen har fremmanet i den seneste tid, er blevet gjort til skamme af
vores stiftende møde.

ATTAC er mest kendt for sit arbejde for at underlægge det finansielle
system demokratisk kontrol. Tobinskatten hører til vores flagskibe. Den skal være et skridt mod social retfærdighed og demokrati. Med
Tobinskatten tager vi det første skridt mod at hæmme spekulanternes
magt.

Men ATTAC er meget andet end Tobinskatten. Vi er en bevægelse for global retfær-dighed og demokrati, som arbejder i Danmark med et internationalt perspektiv.

Vi arbejder for bæredygtig og retfærdig international handel, for
slettelse af u-landenes gæld, for afvikling af skatteparadiserne, vi
modarbejder de multinationale selskabers magt, og meget andet.

ATTAC er en reaktion på en generel udvikling i hele verden. Vi er et
symbol på, at den tid hvor næsten alle accepterede doktrinerne om det frie markeds og de frie kapi-talbevægelsers evne til at indrette
samfundene fornuftigt, er ved at være forbi. Vi vender os mod
nyliberalismen. Tiden er ikke længere til at tale om nye rettigheder til
multinationale selskaber og store investorer. Tiden er inde til;

- at generobre de rum, som demokratiet har tabt til finanskapitalen
- at skabe et demokratisk rum på verdensplan.

Det handler ganske enkelt om, at vi i fællesskab må tage magten over
vores verdens fremtid.

Vedtaget på ATTAC-Danmarks stiftende møde i oktober 2001


    

  Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger