|
|
|
Articles from
marts 2009
Fusion mellem CEPOS og ATTAC strandet
-
Read more...
Efter intense forhandlinger må ATTAC takke nej til CEPOS’ ønske om at fusionere. Martin Ågerup, CEPOS’ direktør, henvendte sig i sidste uge til ATTAC med ønsket om at fusionere, men på et repræsentantskabsmøde i nat brød forhandlingerne endeligt sammen. Talsperson for ATTAC, Christian Thordal, udtaler, at på trods af, at CEPOS har strakt sig langt i lyset af den økonomiske krise, tvivler vi i ATTAC stadig på, at CEPOS virkeligt har forandret sig.
Martin Ågerup skuffet
“Det er en ren myte, at markedstilhængere ønsker et marked uden nogen som helst form for regulering, som det på det seneste er kommet på mode at påstå. Et velfungerende
marked skal reguleres”, udtaler Martin Ågerup og fortsætter: ”Tager vi for eksempel den aktuelle debat om reguleringen af finanssektoren er det klart, at her kræves en international aftale, eftersom finanssektoren er stærkt globaliseret. Grådighed og uduelighed i den finansielle sektor har tydeligt vist, at de principper vi lægger til grund for det frie, uregulerede marked har spillet fallit. I CEPOS må vi også erkende, at den eneste måde vi kan sikre velstand og vækst er gennem øget regulering af den finansielle sektor, for eksempel ved at indføre en Tobin-skat på finansielle transaktioner og eliminering af skattely, som ATTAC har slået til lyd for i mange år. På den baggrund er det naturligvis kedeligt, at ATTAC afviser vores ønske om at fusionere, da det for vores vedkommende har været en stor omstilling at komme til denne erkendelse”, afslutter Ågerup.
CEPOS nyorientering skal muligvis ses i lyset af G20-mødet i London, som torsdag samles for at diskutere en øget regulering af den finansielle sektor og afskaffelse af skattely, emner som ATTAC længe har været en stærk fortaler for.
ATTAC afviser
ATTAC takkede imidlertid nej til CEPOS’ ønske om sammenlægning pga. afgørende uenigheder om udlicitering og privatisering af offentlige opgaver. ”I ATTAC tror vi ikke, at CEPOS virkeligt har gjort op med deres nyliberalistiske tankegods, selv om vi naturligvis er smigrede over CEPOS’ kursændring i forhold til finansiel regulering og skattely”, udtaler Christian Thordal fra ATTAC.
Read Full Article
Ta’ til demonstration i London
-
Read more...
I begyndelsen af april mødes lederne af de såkaldte G20-land for at diskutere den globale finanskrise, og hvad der skal gøres ved det finansielle system. Intet tyder på, at de vil tage effektivt fat. Bl.a. derfor vil de blive mødt af en bred koalition af organisationer, som under overskriften ”Put People First!” vil kræve en udvej af krisen, som sætter beskæftigelse, miljø og fattigdomsbekæmpelse øverst. De kalder til demonstration den 28. marts.
Read Full Article
Seminar: EU, Krisen og Finansverdenen
-
Read more...
Previous Page | Next Page