Mod et nyt fundament for den Europæiske Union
De europæiske Attac-organisationer ser EU i sin nuværende form som en alvorlig hindring for at opnå demokrati, grundlæggende rettigheder, social tryghed, ligestilling og et bæredygtigt miljø. Den Europæiske Union lider af mangel pådemokrati, legitimitet og åbenhed. Den styres af traktater, som tvinger en nyliberalistisk politik ned over medlemslandene og resten af verden.
Europas fremtid er et centralt emne for ATTAC-Danmark og resten af de europæiske ATTAC-bevægelser. Derfor startede de europæiske ATTAC- organisationer i 2005 en fælles proces for at reflektere over og debattere europæiske temaer. Denne erklæring udspringer af den dynamik.
Siden det franske ”NON” og det nederlandske ”NEE” er det blevet tydeligt, at ikke bare forslaget til en forfatningstraktat, men også selve den Europæiske Union i sin nuværende form, mangler folkelig legitimitet. Den betragtes i bredde kredse som både udemokratisk og asocial.
Forfatningstraktaten er ikke en rigtig grundlov men samler i stedet normer og tidligere traktater. Den tilskrives alligevel en højere politisk betydning, fordi den ikke nøjes med at ændre den institutionelle ramme og definere principper, værdier og målsætninger – den formulerer også konkrete politikker. Denne konstitutionalisering af en neoliberalistisk model for EU er uacceptabel.
Formelt lider forfatningstraktaten også under fraværet af en demokratisk proces , og der er oven i købet ingen fortrydelsesret.
I øjeblikket forsøger en række europæiske regeringer at genoplive traktatprocessen, idet de ignorerer den folkelige afvisning af forfatningen i nogle medlemslande. Deres mål er at nå et resultat i løbet af det franske formandskab i første halvdel af 2008. I januar skal 18 regeringer fra medlemslande i EU mødes i Madrid for at finde et kompromis på grundlag de den forfatningstraktat, der er blevet afvist.
I den situation er det afgørende for demokratiet, at sociale og politiske bevægelser svarer igen ved at forlange konkrete alternativer til et andet Europa, og at disse alternativer kommer i betragtning. De europæiske Attac-organisationer kræver, at et hvilket som helst forsøg på at udarbejde en ny traktat må tage hensyn til følgende 10 principper.
Første del (del I) omfatter processen for at udarbejde en traktat; anden del (del II) det institutionelle indhold; tredje del (del III) principperne i europæisk politik.
DEL I: OM PROCESSEN
1. START EN DEMOKRATISK PROCESS:
Enhver ny traktat skal udarbejdes og vedtages demokratisk. Den europæiske ATTAC-bevægelse er imod ethvert forsøg på at genoplive forfatningstraktaten, og foreslår i stedet følgende:
- En ny demokratisk forsamling direkte valgt af borgere fra samtlige EUs medlemslande skal gives mandat til at udarbejde forslag til en ny traktat, med deltagelse af de nationale parlamenter.
- Der skal være balance mellem kønnene i denne forsamling ( i modsætning til konventet bag forfatningstraktaten hvor kvinderepræsentationen kun var på 16%), og alle samfundssektorer og generationer skal være repræsenteret.
- Enhver ny traktat skal vedtages ved folkeafstemninger i alle medlemslande. Resultatet af afstemningerne skal afgøres land for land.
- De europæiske institutioner og medlemslandene skal fastlægge regler som sikrer offentlige drøftelser under ratifikationskampagnerne uafhængigt af dominerende økonomisk interesser. For eksempel skal mediesektoren garantere omfattende debat.
DEL II: TRAKTATENS INSTITUTIONELLE INDHOLD
2. DEMOKRATIET SKAL STYRKES.
Enhver ny traktat skal udarbejdes med udgangspunkt i de bedste eksisterende demokratiske principper. I det nuværende EU er der ingen klar adskillelse af magtformerne (lovgivende, udøvende og dømmende magt) , og EU lider af et alvorligt demokratisk underskud. Til trods for at Europa Parlamentet er EUs eneste demokratisk valgte organ, kan det hverken fremsætte lovforslag eller lægge budget, og har ingen på en række politiske områder. Europa Kommissionen derimod, som ikke er valgt, er den eneste institution, der kan fremsætte lovforslag. Samtidigt er vi vidne til en forringelse af det demokratiske liv i medlemslandene. De europæiske ATTAC bevægelser kræver følgende:
- Principperne for enhver ny traktat skal være: menneskelig værdighed, retssikkerhed, repræsentativt demokrati, deltagerdemokrati, økonomisk og social retfærdighed, ligestilling, bæredygtighed samt en bekendelse til fred
- En klar adskillelse af den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Europa Kommissionens monopol på lovgivning skal ophøre. Retten til at fremsætte lovforslag skal gælde for alle europæiske institutioner og borgere.
- Europa Parlamentet skal have ret til at foreslå og til at være med til at vedtage lovgivning for alle EU´s politiske anliggender, og skal have ret til at vælge og afsætte Europa Kommissionen og dets enkelte medlemmer.
- Vi forlanger at de nationale parlamenter styrkes såvel nationalt som på EU-niveau. De nationale parlamenter skal have en reel rolle i den europæiske og nationale lovgivningsproces.
- Traktaten skal give en klar beskrivelse og anvisning af EUs kompetenceområder i forhold til nationale og lokale myndigheder, herunder en klar beskrivelse af begrænsningerne i EU’s kompetence. Europa Domstolen må ikke have pladstil at virke som en de facto lovgivende myndighed.
Den Europæiske Centralbank skal underlægges demokratisk kontrol. Den monetære politik skal være økonomisk retfærdig, sikre fuld beskæftigelse samt social sikkerhed for samtlige europæiske borgere. Endvidere skal Eurogruppen påtage sig sit ansvar gennem de gældende traktater, for udviklingen af valutakurspolitikken.
3.INDFØR ÅBENHED.
I dag er det vanskeligt for europæiske borgere at udøve sin ret til adgang til information.
Møderne i Ministerrådet og i Komitéen for permanente repræsentanter (COREPER) holdes ofte for lukkede døre. Lobbyisme er et udbredt fænomen som undergraver demokratiet. Vi forlanger:
- Alle møder, komitéer og arbejdsgrupper nedsat af Minister Rådet og The Permanent Representativ Commitee skal være åbne for offentligheden.
- Samtlige EU borgere skal sikres adgang til information.
- Traktaten skal lægge klare begrænsninger for lobbyvirksomhed, og kræve, at alle lobbyister, medlemmer af Europa-Parlamentet, Europa Kommissionen og komitéer, afkræves obligatorisk registrering samt offentliggørelse af finansiering og af interesser. samtlige lobbyister, medlemmer af Europaparlamentet, Europa Kommissionen og komitéer.
- En ny traktat skal være kort, selvforklarende og forståelig for enhver.
- Alle sprog må regnes som ligeværdige. Alle officielle EU-dokumenter skal være tilgængelige på alle EUs officielle sprog.
4.UDVIKLE DELTAGERDEMOKRATI OG DIREKTE DEMOKRATI.
En ny institutionel traktat skal omfatte den grundlæggende ret til direkte deltagelse for borgere i offentlige foretagender. Der bør tilbydes forståelige, brugbare og omfattende former for direkte demokrati . Der kan for eksempel foreslås følgende rettigheder:
- En vis andel af den samlede befolkning i et vis antal medlemslande kan foreslå lovforslag, som skal debatteres og stemmes om i Europa Parlamentet.
- En vis andel af den samlede befolkning i et vis antal medlemslande kan kræve at Europa Parlamentet organiserer folkeafstemninger i samtlige medlemslande, og at resultatet af dem skal være bindende.
- Erhvervslivets indflydelse på EUs institutioner og beslutningsprocesser skal begrænses ved at indføre større åbenhed og ved at begrænse erhvervslivets privilegerede adgang til beslutningstagerne i EU’s institutioner.
- I forbindelse med al lovgivning indføres der obligatorisk høring af sociale bevægelser og NGO´er, på lige fod med andre interessegrupper.
- Den første folkeafstemning i alle medlemsstater, bør være den som tager stilling til en ny traktat.
DEL III: PRINCIPPER FOR EN EUROPÆISK POLITIK
5.FORBEDRE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.
Enhver ny traktat skal tage udgangspunkt i en forbedring af de mest progressive grundlæggende rettigheder som allerede eksisterer i internationale traktater, særligt FN’s menneskerettighedserklæring, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Det europæiske sociale charter fra Turin og Den Europæiske Socialpagt.
En garanti for grundlæggende rettigheder i traktaten er nødvendig. I EUs charter om grundlæggende rettigheder, som er forankret i forslaget til forfatningstraktaten, mangler nogle af de grundlæggende rettigheder, andre er blevet udvandet eller kan ikke gøres gældende i retten. Derfor kan de ikke kaldes for grundlæggende rettigheder. Attac kræver:
- Grundlæggende rettigheder i Den Europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske socialpagt og i Den Europæiske konvention om social tryghed skal kunne håndhæves via en europæisk eller national retsinstans.
- EU skal tiltræde Den Europæiske menneskerettighedskonvention således at de europæiske institutioner også er underlagt den Europæiske menneskerettighedsdomstol.
- Det må gøres eksplicit, at disse grundlæggende rettigheder samt traktatens principper har prioritet over EUs primære og sekundære lovgivning.
- Grundlæggende rettigheder må ikke indskrænkes af national eller EU-lovgivning eller af personlige fortolkninger fra et konvents formandskab.
- Enhver ny traktat skal understrege at ethvert menneske skal garanteres lige sociale og faglige rettigheder, uanset oprindelsesland.
- Europæisk borgerskab skal gives til samtlige indbyggere i Europa
- Alle nævnte rettigheder skal også gælde for EUs udenrigspolitik (f.eks. sikkerheds-, migrations-, miljø-, og handelspolitik).
6.BESKYTTE OG UDBYGGE DEMOKRATISKE LANDVINDINGER
Demokratiske fremskridt, sociale -, civile - og faglige rettigheder, sundhed - og miljøregler er alt sammen under stort pres fra bestemmelser i tidligere traktater, særligt principperne om konkurrence og liberalisering. Enhver ny traktat må ikke true disse landvindinger, men i stedet give mennesker i Europa, parlamenter og regeringer et værktøj til gennem samarbejde at udvikle demokratiske fremskridt. Den europæiske ATTAC-bevægelse kræver følgende:
- Retten til kollektive forhandlinger og strejkeretten; ILO´s kernekrav skal have status som grundlæggende rettigheder.
- Alle medlemslande skal have ret til at vedtage og opretholde mere ambitiøse regler på områder såsom social sikkerhed, arbejdsstandarder, miljø og beskyttelse af særlige grupper.
- Den Europæiske Union skal betragtes som en samarbejdende (ikke konkurrerende) sammenslitning, hvis opgave er løbende at forbedre miljø-, social og arbejdsstandarder for derved at opfylde de konstitutionelle principper om social sikkerhed og bæredygtighed. Der skal udarbejdes regler som kan modvirke social dumping og konkurrence på lav beskatning.
- Det skal fastslås at ejendomsrettigheder indebærer forpligtelser og brugen af ejendomsrettighederne altid skal tjene den offentlige velfærd.
- Økonomisk demokrati og folkelig deltagelse skal forbedres på alle niveauer.
7.GIV PLADS FOR EN ALTERNATIV ØKONOMISK ORDEN.
Enhver ny traktat skal respektere de ovennævnte grundlæggende værdier og demokratiske principper. Der skal give plads til implementeringen af en alternativ økonomisk politik, frem for at indskrive en bestemt økonomisk politik, en ”åben markedsøkonomi med fri og uhindret konkurrence”, i traktaten, sådan som det er sket i forfatningstraktaten og i de tidligere traktater
[1]. Den slags hører hverken til i en forfatning eller institutionel traktat.
Uanset hvilken økonomisk model eller reguleringsform, der vælges, skal den blive til i en åben demokratisk politisk proces. Den europæiske ATTAC-bevægelse forlanger:
- En traktat skal ikke fastlægge en bestemt økonomiske model men i stedet tillade alternative valg på samtlige niveauer.
- ”Fri” konkurrence skal ikke være det grundlæggende princip for EU. Definitionen af områder hvor ”fri” konkurrence er tilladt og hvor det ikke er (f.eks.: vandforsyningen, uddannelse, sundhed, landbrug) skal afgøres gennem demokratiske processer på nationalt og EU-niveau. Under ingen omstændigheder må disse definitioner bestemmes forfatningsmæssigt.
- Europæisk lovgivning f.eks. konkurrencelovgivningen må ikke undergrave medlemlandenes ret til at definere, organisere og finansiere offentlige goder f.eks. vandforsyning, sundhed, uddannelse eller offentlig transport. Tværtimod skal det være en målsætning for EU at sikre og forbedre de offentlige ydelser på alle niveauer.
8.DEFINER MÅL FREMFOR MIDLER.
Et sandt og levende demokrati bestemmer hvilke midler der skal anvendes for at opnå målene i sin forfatning. Det er upassende af indskrive konkrete politiske retningslinier i forfatningen. Eksempler:
- Formålet med transport politik bør være en ”bæredygtig transport sektor” ” med lige adgang for alle”, og ikke udviklingen af transeuropæiske net[2], som inkluderer motorveje og højhastigheds togbaner.
- Formålet med en landbrugspolitik burde være et ”bæredygtigt landbrug”, opretholdelsen af små landbrugsdrifter såvel som ”produktionen af sund og tilstrækkelig mad”, men ikke ” øget produktivitet”, ”rationaliseringer af landbrugsproduktionen” eller ”den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften”[3].
- Den Europæiske Centralbanks hovedformål skal ikke være ”prisstabilitet”[4] men i stedet økonomisk retfærdighed, fuld beskæftigelse samt velfærd til alle.
- Princippet om økologisk bæredygtighed skal gå forud for principper om markedsfriheder og profit. Faktisk burde økologisk bæredygtighed være vejledende for energi-, transport-, og landbrugspolitikken.
9.KAPLØB MOD TOPPEN OM SOCIALE RETTIGHEDER OG SKAT.
I en region som EU hvor økonomier er dybt integreret i hinanden efter årtiers liberaliseringer (af handel, finansoverførsler og investeringer), deltager medlemslandene i et kapløb mod bunden på livsvigtige områder såsom skatte- og socialpolitik. For at modvirke dette er det vigtigt der foretages nogle modtiltag på EU-niveau, og at der lægges op til et kapløb mod toppen gennem specifikke bestemmelser i den ny traktat. Den europæiske ATTAC-bevægelse foreslår:
- Det er nødvendigt med tiltag der bekæmper skatteunddragelse (flugt) og skattekonkurrence. Der må indgås aftaler om ambitiøse minimumsstandarder på EU niveau, især med hensyn til selskabsskat og kapitalindtægter.
- EUs mangelfulde socialpolitik skal erstattes af et sæt ambitiøse, umisforståelige sociale minimumsstandarder og rettigheder som kan håndhæves.
Disse regler skal tage hensyn til de forskellige landes økonomiske kapacitet f.eks. ved brug af ”korridorer”, hvilket betyder at der sættes højere standarder for rige medlemslande og lavere standarder for fattigere medlemslande. Sådanne regler skal implementeres således at de ikke udelukker højere standarder i de enkelte medlemslande.
Hvis adskillige medlemslande ønsker at indføre, for eksempel, en omfattende social politik eller at vedtage højere arbejdsstandarder end de kan få gennemført i EU som enhed, skal de have mulighed for at underskrive en samarbejdsaftale om de pågældende områder.
10.FORPLIGTELSE FOR FRED OG SOLIDARITET.
Hvad angår sikkerhedspolitik skal målsætningen være fred (i ordets bredeste forstand) og ikke internationalt våbenkapløb. I forslaget til forfatningstraktaten står der at ”medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet”
[5]. Oprettelsen af et forsvarsagentur, skal blandt andet have til opgave at ”udvikle våben”
Enhver ny traktat bør klart definere en stærk politisk ambition for Europa: EU skal være den centrale aktør i beslutningen om at definere en ny international og multilateral orden, som forpligter sig til at fordømme krig og våbenkapløb som middel i løsningen af internationale konflikter. Vi fordømmer særligt det nykonservative koncept ”præventive militæraktioner. Den europæiske ATTAC-bevægelse kræver:
- Ubetinget respekt for international lovgivning, særligt FNs Menneskerettighedserklæring og Ikke-sprednings-aftalen, herunder forpligtelsen til nedrustning. Ikke desto mindre skal EU påskynde en demokratisk reform af FN.
- Et arbejde med en verdensomfattende nedrustning, der begynder hjemme.
- Hævdelse af EUs uafhængighed af NATO.
- Større investeringer i opbygningen af institutioner som på europæisk niveau arbejder for eller forsker i fredelige konfliktløsninger.
- Indførelse af et bindende princip om ligestilling mellem kønnene i såvel den politiske beslutningsproces samt for EUs udenrigspolitiske deltagere.
15 europæiske Attac-bevægelser har sammen udarbejdet disse principper. Mange uenigheder er blevet overvundet andre er blevet behandlet på en sådan måde, at de ikke har forhindret en videre udvikling. Selv om principperne nok kan forbedres og andre tilføjes –efterlyser vi nu en alternativ politik, et alternativ til Fort Europa, til kriminaliseringen af immigranter, til uretfærdig handel, gæld og fattigdom, og vi kræver et intensiveret og ligeværdigt samarbejde med landene i syd.. Vi tror på, at de ovennævnte principper giver et godt udgangspunkt i forsøget på at skabe et progressivt og folkeligt svar på den udfordring, der kommer fra de regeringer, som forsøger at genoplive forslaget til forfatningstraktat eller til at tvinge EU hen i samme bane og udvikling som før. Vi mener, at svaret fra flertallet i både Frankrig og Holland udelukker begge muligheder.
Udover at være en fælles platform og et redskab for fælles handling for de undertegnede organisationer, har denne udtalelse også til hensigt at åbne for debatten med andre progressive kræfter i Europa. Kun med en stor og bred koalition kan det lykkes at sætte en anden dagsorden for Europa i stedet for den, der forudses i forslaget til forfatningstraktat.
ATTAC arbejder for deltagerdemokrati, for demokratiske institutioner og for samarbejde på såvel det europæiske og globale niveau. Det er indenfor sådanne rammer at vores målsætninger om et økonomisk og socialt retfærdigt, ligestilling, bæredygtigt miljø kan opnås såvel i Europa som internationalt.
Amsterdam, Athen, Berlin, Bern, Bruxelles, Budapest, Helsinki, Jersey, København, Madrid, Oslo, Paris, Rom, Stockholm, Wien, Warsawa.