Pressemeddelelse 3. maj 2006
Kommissionens udspil i dag møder hård kritik fra NGO’er
Det nye Europæiske Åbenhedsinitiativ (European Transparency Initiative, ETI) vil ikke sikre åbenhed om EU’s beslutningsprocesser, og vil ikke forbedre offentligheden tillid til EU-institutionerne. Det fastslår NGO-koalitionen Alliance for Lobbying Transparency and Ethics Regulation (ALTER-EU) i anledning af offentliggørelsen af Kommissionens grønbog om ETI.
I grønbogen foreslår Kommissionen et frivilligt registreringssystem for lobbyister. Helt fraværende i grønbogen er forslag til åbenhed om lobbyisters adgang til Kommissionen og Kommissionens embedsmænd, og om ansættelse af Kommissionens embedsmænd i den private sektor.
ALTER-EU mener, at Kommissionens tilgang til åbenhed er fuldstændig utilstrækkeligt, og vil særlige fremsætte følgende kritikpunkter:
- Kommissionen foreslår ikke et effektivt system for offentliggørelse. Lobbyister for økonomiske interesser vil fortsat kunne arbejde uhindret uden at skulle fremlægge oplysninger om finansieringen af deres aktiviteter.
- Forslaget berører ikke spørgsmålet om ”de åbne døre”, der dækker over, at tidligere ansatte ved EU-kommissionen ansættes som lobbyister. Det rummer heller ikke forslag til regler for åbenhed om ansatte ved Kommissionen, der arbejder på midlertidige kontrakter.
- Kommissionen er tilsyneladende tilfreds med de nuværende høringsprocedurer, trods aktuelle sager, hvor Kommissionen har givet privilegeret adgang for lobbyister for de store virksomheder, herunder European Services Forum, High Level Working Groups, samt meddelelsen om ”Corporate Social Responsibility”.
- Kommissionen udvikler ikke et adfærdskodeks for etisk opførelse for alle lobbyister med troværdige gennemførelses- og sanktionsmekanismer.
Erik Wesselius fra Corporate Europe Observatory udtaler:
“Den frivillighed, som foreslås i grønbogen er helt utilstrækkelig. De lobbyister, som helst vil være i baggrunden og ikke afsløre deres lobbyisme til offentligheden, kan uden videre fortsætte på den måde under det nuværende forslag.”
Paul de Clerck fra Friends of the Earth-Europe udtaler:
“De adfærdskodeks Kommissionen støtter duer ikke. Der mangler uafhængig kontrol og effektive sanktioner, og offentligheden får ingen rolle at spille. Kommissionen må gennemføre klare reler, hvor der gennemføres sanktioner, hvis de ikke overholdes eller hvis der foretages falsk registrering, ellers er hele øvelsen utroværdig.”
Jorgo Riss, direktør for Greenpeace’ europæiske afdeling udtaler:
”Lobbyisme stortrives i et ureguleret miljø. Uden regler underminerer de store penges lobbyisme demokratiet. Store virksomheder investerer store summer i at få adgang til EU’s beslutningstagere, og offentlighedens almene interesser taber.”
Ulrich Müller fra LobbyControl udtaler:
”Et trovørdigt system for åbenhed omkring lobbyisme er muligt, særligt hvis vi ser på de postivie eksempler i Litauen, Ungarn, Polen, USA og Canada. For ALTER-EU betyder offentliggørelsen af grønbogen indledningen til en europæisk kampagne for at hindre Kommissionen i at gå uden om problemet, og for at sikre et troværdige og effektive regler i EU om åbenhed.”
www.alter-eu.org